Varm og velduftende slår dampen dig i ansigtet, når
du skænker en kop te.
I dag er te ikke bare den sorte Earl Grey, men kan også være
grøn, rød eller hvid, og vi danskere er blevet ellevilde med at
nyde drikken sammen. Enten hjemme eller på tesaloner.
Hvad er egentlig en god tekande?
Strængt taget skal den ikke andet end
at holde teen varm. Det er den primære funktion, men det er også en
fordel, hvis den er god at holde, når man løfter kanden, og at den
ikke drypper.
Mange keramikkander er glaseret på indersiden, fordi garvesyren
med tiden sætter sig i de små sprækker i det uglaserede ler, og det
kan betyde, at en uglaseret keramikkande får en særegen aroma.
Det endelig valg af tekande må dog bero på tedrikkerens smag og
ønsker til design. Og her er mulighederne næsten uendelige; fra
den eventyrlige i Alice serien , den boble himmelblå tekande
eller den traditionelle buede tekande.
En god kop te.
Så snart vandet koger, hældes det over teen i en opvarmet
tekande. Med grøn te bør du vente til vandet er ca. 80 grader.
Derefter skal teen trække mellem 3-10 min. afhængigt af tesort
, som fingerregel skal finbladede te ikke trække så
længe som storbladede.